“Du har kun denne ene krop..” “Freja, hvordan får du det bedre af at drikke alkohol?” “Du er pisse sej!” “Jeg ved du er træt af at høre om kost og træning, men hvad med at fokusere på det nu i et eller to år fuldt ud, få de overflødige kiloer smidt?”  

//Svedkonceptet

 

Jeg hedder Freja Kuhn, jeg er 22 år og  jeg har været overvægtig hele mit liv og for et par år siden eskaleret min vægt fuldstændig. Derfor begyndte jeg i sommerferien juni 2017 hos Svedkonceptet på deres 10-ugers Sommer bootcamp. Det resulterede i et vægttab på indtil videre 14 kg. Mit mål er at komme under 100kg inden udgangen af 2018 og jeg er nu kun et par kilo derfra. Min succesoplevelse har givet mig mod til at fortsætte, og mit mål er, at sprede styrke og mod ud til de mennesker, der har opgivet sig selv. Du skal ikke opgive dig selv, du skal ikke være ligeglad – det er dig der skal leve dit liv og du skal huske at leve det.

Mange tænker sikkert, at man bare skal lukke munden og lette røven. Men gid det var så ment. Min udfordring var, at jeg til daglig spiste for lidt og i weekenden kompenserede med dårlig mad og alkohol, foruden slidgigt og løse knæskaller som er en kedelig bivirkning af min overvægt, der ikke just gøre det nemmere at leve en aktiv livsstil.
Prøv at tage to 25 kilos mørtels sække på hver skulder og gå op ad en stejl bakke, det betegnes for nogle som hardcore træning, men for mig var det hverdag. Derfor havde jeg undervejs i mit forløb så mange gange lyst til at give op fordi det var så hårdt og der var så langt igen, helt ude for rækkevidde. Nogle gange var jeg bare helt ligeglad og havde reelt givet op. Men hver gang kom Svedkonceptet mig til undsætning, undertegnede Therese og Gustav. Tilsammen formåede de at give mig mod og styrke til at fortsætte ved at konfrontere mig med mine dårlige vaner og destruktive mønstre jeg har baseret min hverdag på og det har gjort, at jeg har kunne se på mit eget liv med nye øjne.

Jeg har lært, at hvis man tager ét skridt af gangen, så har man lige pludseligt gået en lang strækning. Min strækning er indtil videre 14 kg og jeg går stadig.

skaermbillede-2017-11-05-kl-22-57-53

I dag, 14 kg lettere er min hverdag blevet en fornøjelse på det fysiske og det psykiske. Jeg kan bevæge mig, jeg kan danse, jeg kan næææææsten passe mit tøj. Jeg smiler mere, jeg ler mere, jeg føler mig mere i live. Men jeg kæmper stadig. Jeg har meget svært ved at komme væk fra interessen for søde sager og jeg skal acceptere, at jeg ikke kan drikke som før. Men det er fantastisk at få lov til at arbejde med sig selv – jeg føler mig mere i live og til stede.

Jeg har fundet ud af, at vi ofte lader det psykiske sætte begrænsninger for hvad vi faktisk kan præstere fysisk. At jeg har været ligeglad med mig selv i så lang tid, havde ikke bare gjort mig overvægtig, men det havde også gjort mig fuldstændig ligeglad med mine egne kvaliteter. Jeg har fundet ud af at jeg faktisk har noget menneskeligt at byde på. Overvægtigen kom til at definere mig, jeg blev ligeglad med Freja, passede ikke på hende, men skældte hende ud, talte dårligt til hende og værnede ikke om hende som det fantastiske mennesker hun er.

Dette var en min første update, men jeg vil forsøge at komme med updates hver uge. For er der noget jeg vil, så er det at sprede budskabet om, at du kan ændre dit liv og du skylder dig selv at gøre noget for dig selv. Og så kan du måske lægge genkendelse til mine udfordringer, som jeg kommer op med i mine updates.

Men mest af alt er dette en kæmpe tak til Svedkonceptet. Svedkonceptet har skubbet mig i den rigtige retning, det er blevet til en livsstilsændring som jeg kan bære med mig videre i kampen i forbedringen af mit helbred og min psyke.

Hav det godt, vi ses snart igen.